Skriv dig op
Skriv dig op til nyhedsbrevet og kom på interesselisten til boligerne på Stejlepladsen. Vi sender løbende nyhedsbreve om udviklingen af byggeriet, invitationer til events og information om salgs- og udlejningsstart.
Der, hvor Sydhavnen ender, forbi Sluseholmen, lige ved Sjællandsbroen. Omkranset af Kalvebodløbet, med den gamle Fiskerhavn mod nord og Sydhavnstippen mod vest, ligger Stejlepladsen – et nyt kvarter der spirer frem.
Her er der plads til dig, der ønsker ægte fællesskab med dine naboer. Her er bilfri stræder, hvor kvarterets børn kan spille bold. Her er lys og frisk luft. Her bygger vi videre på en stærk kulturhistorie, hvor generationer af fiskere har skabt et rigt havnemiljø.
Velkommen hjem til Stejlepladsen, hvor du kender din nabo og dyrker fællesskabet.
Stejlepladsen kommer til at rumme forskellige boliger til alle livets faser – uanset om du er solo, par eller børnefamilie. De cirka 900 boliger bliver en blanding af bofællesskaber (eje og leje), private lejeboliger og almene boliger. Uanset hvad du foretrækker, kommer Stejlepladsen til at rumme en bolig, der passer til dig.
Vi bygger blandt andet 48 ejerboliger, der kommer til at fungere som moderne bofællesskaber. Vi kalder dem ‘Kernehusene’. Det er for dig, der drømmer om et ægte bofællesskab, hvor man deler om de ting der er meget af, bidrager til fællesspisning og passer på hinanden.
Lige nu er det nye område i sin helt spæde start, og det er derfor ikke sikkert, at vi kan besvare alle dine spørgsmål på nuværende tidspunkt. Men hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet nedenfor, er du sikker på at være blandt de første til at høre, når vi har nyt at fortælle.
Vi er klar til at byde de første beboere i det nye kvarter velkommen hjem allerede i sommeren 2026.
Skriv dig op til nyhedsbrevet og kom på interesselisten til boligerne på Stejlepladsen. Vi sender løbende nyhedsbreve om udviklingen af byggeriet, invitationer til events og information om salgs- og udlejningsstart.
Stejlepladsen er et helt særligt sted. Her går vi ture langs med vandet, sejler ud og tager en dukkert i havnens badezoner eller mødes til en grillaften med naboen. Vores børn leger trygt i de bilfrie gader og bytter legetøj på den lokale byttecentral. Her afholdes loppemarkeder og torvedage på de fælles åbne pladser.
Vi er fælles om de ting, som giver værdi for os. Vi spiser sammen i fælleshuset, mødes til spændende foredrag og kurser eller fikser ting på de lokale værksteder. Når vi ønsker privatliv, trækker vi os tilbage til vores bolig og nyder udsigten fra altanen, eller sidder i det stille gårdrum og nyder lyden af bølgeskvulp.
Vi deler oplevelser og erfaringer, fordi vi ser værdien i at lære af hinanden og skabe nye minder sammen. Igennem disse relationer opstår et moderne nabofællesskab, med relationer, naturlige åndehuller og ro ved vandet.
Vi indbyder til et moderne byfællesskab ved vandet.
Vi glæder os til at byde de første beboere velkommen hjem til Stejlepladsen i 2026. Allerede nu spirer kreativiteten, og fundamentet til stærke fællesskaber støbes. I tidslinjen nedenfor kan du følge med i de mange spændende milepæle og tiltag – lige fra workshops og events til salgs- og udlejningsstart.
Tidslinjen bliver opdateret løbende med de nyeste informationer, så du er sikker på ikke at gå glip af noget.
D. 7. juni er der indvielse af pælepladserne, og Trifolium afholder et heldagsevent, som vi deltager i. Alle er velkomne.
Stejlepladsens showroom åbner. Vi glæder os til at byde kommende beboere velkommen.
Vi afholder løbende forskellige mindre events og foredragsaftener med fokus på værdierne og hverdagen i et moderne bofællesskab.
Salgsstart – bofællesskabsboliger (eje).
Udlejningsstart – private lejeboliger.
De første beboere i etape 1 flytter ind.
Stejlepladskvarteret.dk
Vil du gerne vide endnu mere om Stejlepladsen eller bor du allerede i området, og vil gerne følge med i arbejdet med at opføre det nye kvarter, kan du finde flere informationer her.
Hvis du gerne vil vide mere om de almene boliger på Stejlepladsen, kan du læse mere på KABs hjemmeside.
Her kan du få svar på nogle af de forskellige spørgsmål, vi oftest møder om tilblivelsen af Stejlepladsen, de kommende ejer- og lejeboliger og det fællesskab, som skabes her. Oversigten med spørgsmål og svar bliver opdateret løbende.
Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:
Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.